Stefan Lessard PDF Udskriv Email

04-06-1974

Stefan Lessard er bandets yngste medlem. Han kom med i bandet som 16 årig. Stefan tog sit nye job som bassist i Dave Matthews Band meget seriøst. Derfor blev han ved med at udvikle sig som bassist, og er blevet kaldt et sandt vidunderbarn. Stefans forældre spillede begge musik, og Stefan voksede op med musik omkring sig. Han begyndte at interessere sig for musikken tidligt, men da han var 6 år gammel blev det mere seriøst. Han tog undervisning i klaver, violin og guitar og takker idag sin lærerinde for at have hjulpet ham med at forstå musikken som han forstår den nu. Efterhånden blev Stefan bedre og bedre og spillede flere jobs rundt omkring i Charlottesville, og spillede også en gang imellem med Carter Beauford og LeRoi Moore. Stefan blev kendt som en utrolig habil bassist der spillede på sin helt egen facon, samtidig med at han respekterede det klassiske. Det var en af grundene til at Dave Matthews kontaktede ham.