Indhold
1 Mennesker og steder
1.1 Hvordan valgte de navnet Dave Matthews Band?
1.2 Hvem er Peter Griesar?
1.3 Hvem er Tim Reynolds?
1.4 Hvem er Bagby?
1.5 Hvem er Coran Capshaw?
1.6 Hvem er Grace?
1.7 Hvad er Trax?
1.8 Hvad er Flood Zone?
1.9 Hvad er Miller’s?
1.10 Findes Warehouse i virkeligheden?
1.11 Hvem er Butch Taylor?
2 Musikken
2.1 Lillywhite Sessions
2.2 Hvad er ”two things” i ”Remember Two Things”?
2.3 Hvorfor giver de numre til sangene?
2.4 Hvad er forbindelsen mellem Julia Grey og ”Grey Street”?
2.5 Hvad siger de, i slutningen af ”Drive In, Drive Out” på Crash?
2.6 Hvad betyder ”Pantala Naga Pampa”?
2.7 Hvilke guitarer spiller Dave Matthews på?
2.8 Hvad er det for et billede på coveret til Remember Two Things?
3 Optagelser og Trading
3.1 Hvad er en ”Bagby”
3.2 Hvad er den officielle politik omkring optagelser til koncerter?
3.3 Hvordan kommer jeg igang med ”Tape Trading”?
3.4 Hvad er et ”Tape Tree”?
3.5 Hvad er en ”Tape List”?
3.6 Hvad så med den CD jeg så i butikken? Er den lovlig?
4 DMB Online
4.1 Hvilke fan forums og mailing-lists eksisterer?
4.2 Hvilke FTP sites eksisterer?
4.3 Hvad er Warehouse Fan Club/Advance Tickets?
5 Diverse
5.1 Hvem er Anne?
5.2 Hvor høj er Dave
5.3 Hvornår blev hvert bandmedlem født?
5.4 Hvor kan jeg ellers finde information om Dave Matthews Band?
5.5 Hvad handler denne her sang om?
5.6 Hvilke bøger og udgivelser om DMB findes der?
5.7 Har Dave AIDS?
5.8 Er Dave gift?
5.9 Var Dave med i filmen ”Where the Red Fern Grows”?
5.10 Hvor kan jeg finde billeder af bandet?
5.11 Hvor kan jeg finde CD cover art, stomps, wallpaper osv?
5.12 Hvorfor er folk så reserverede omkring bandets privatliv?
6 Kontakt
6.1 Dave Matthews Band
6.2 Warehouse Fan Club
1.1 Hvordan valgte de navnet Dave Matthews Band?
Den mest kendte historie er, at de efter et stykke tid sammen var klar til at indtage scenen. Da de ikke havde noget navn, besluttede de at bruge navnet Dave Matthews Band, indtil de kunne finde på et bedre. Det kunne de ikke, og har derfor heddet det samme siden. Mange andre historier er kommet frem, men denne er eftersigende den rigtige.
Peter Griesar var den originale keyboard og harmonica spiller i Dave Matthews Band. Han kom med i bandet kort efter begyndelsen og spillede med bandet indtil sit sidste show 23 marts 1993 (The Big League Chew). Der var ingen sure miner da han forlod bandet, og de er stadig venner. Historien fortæller, at han ikke brød sig om turnélivet udenfor staten Virginia. Han skrev med på sange som So Much to Say, og skrev nummeret ”People People People” . Peter har siden indspillet et par solo albums og spillet diverse koncerter i Charlottesville
Tim Reynolds er guitarist og god ven af bandet. Han og Dave har spillet sammen siden før DMB blev dannet, derudover har Tim medvirket på alle DMBs albums undtagen Everyday, Busted Stuff og Stand Up. Ifølge mange gør disse facts ham til det uofficielle sjette medlem af bandet. Han har ofte spillet med bandet på deres turneer, og han og Dave har ofte turneret sammen med et akustisk show. Live at Luther College er fra en af disse turneer. De spiller til disse koncerter DMB sange og bl.a. "Chatterbox" og "Stream", to af Tims numre.
Jeff "Bagby" Thomas er DMB's lydtekniker. Han styrer mixerpulten. Han gav fans lov til at koble deres optageudstyr til mixerpulten i gamle dage. Se sektion 3.1 for mere information omkring "Bagbies."
1.5 Hvem er Coran Capshaw?
Coran Capshaw er Dave Matthews Bands manager og tidligere ejer af både Trax og Flood Zone. Capshaw var til stor hjælp, da DMB blev landskendte. Udover sit engagement i DMB er han involveret i musictoday.com, Red Light Communications, Bama Rags, ATO Records, og to Charlottesville restauranter: Starr Hill Music Hall, og the Blue Light Grill
1.6 Hvem er Grace?
Dave Matthews Bands sange refererer en gang imellem til "Grace". "Grace is Gone" er en af dem. Mange tror at Dave synger om en kvinde der hedder Grace. Dette er ikke rigtigt, han refererer i alle sangene til begrebet "guds nåde" (Gods Grace). En af Daves tvillingedøtre hedder desuden Grace (se sektion 5.8.1)
1.7 Hvad er Trax?
Trax er en natklub i Charlottesville. Den blev grundlagt i starten af 1980'erne, og har skiftet ejer og navn mange gange siden. Mange store navne har besøgt stedet bl.a. The Black Crowes, Blues Traveler, George Clinton, David Gray, Ben Harper, The Neville Brothers, Phish, Public Enemy og Red Hot Chili Peppers. Dave Matthews Band spillede der hver torsdag i de tidlige år. Det var her de skabte opmærksomheden omkring DMB, og her begyndte de universitetsstuderende at få øje på bandet. DMBs seneste show som samlet band på Trax, var 29 april 1996. Det var samme dag, som albummet Crash kom på gaden. Trax er nu solgt videre, og som det ser ud nu, så er der ikke andet end byggerod på stedet.
1.8 Hvad er Flood Zone?
Flood Zone i Richmond, Virginia, fik sit navn i 1986, da tre entreprenører oprettede et multicenter, hvor der kunne afholdes koncerter, indspilles albums og produceres film. Bygningen stammer helt tilbage fra 1898, hvor det blev bygget op til at være et tobakslager. Kort efter, at DMB startede med at spille på Trax hver torsdag aften, begyndte de også at spille hver onsdag aften på Flood Zone. Sidste gang Dave Matthews Band optrådte på stedet var 28 september 1994. Flood Zone lukkede i 1999.
1.9 Hvad er Miller's?
Miller's er en bar i centrum af Charlottesville. Den ligger i en gammel apotekerbygning, og blev i 1981 omdannet til bar. Dave Matthews og Peter Griesar arbejdede på denne bar, og det var her DMB mødtes. Stedet var kendt som et værested for jazzmusikere og var velbesøgt af musikere som LeRoi Moore, Carter Beauford, TIm Reynolds, Boyd Tinsley, Greg Howard og mange flere. John D'earth hjalp Dave Matthews med at samle de bedste musikere til indspilningen af Daves numre, og resten er historie. Mange fans tager turen til den gamle bar, der desværre har fået ny ejer, og har ændret sig meget siden 1991.
1.10 Findes Warehouse i virkeligheden?
Ja det gør. The Warehouse, også kendt som The Pink Warehouse ligger i Charlottesville. Mange der har haft noget med DMB at gøre, har boet eller ofte været i The Warehouse. Dave Matthews' oprindelige manager, Ross Hoffman var en af dem der boede der. Dave kom ofte og skrev sange og øvede sig på sin optræden i Ross Hoffmans bibliotek på øverste etage. Mange mener at dette sted har inspireret til sangen Warehouse, mens nogle mener at det er spillestedet Trax der det rigtige Warehouse, da Trax tidligere blev brugt som lager.
1.11 Hvem er Butch Taylor
Butch Taylor arbejder på In Your Ear, et musikstudie i Richmond, Virginia. Han har spillet næsten alle koncerter med Dave Matthews Band siden 2000, og har medvirket på forskellige indspilninger med bandet siden Before These Crowded Streets.
1.11.1 Hvorfor er Butch Taylor ikke medlem af Dave Matthews Band?
I et radio interview fra juli 2002, blev Dave Matthews spurgt om netop dette, og det her er hvad han svarede:
"There's a family quality to us, and Butch is a very comfortable part of it, but it's a really weird brotherhood the five of us have, having smelled each other's coffee for years. In the van together, there's an element of closeness to us that makes me think he's adopted... I can't think of a way for him to be more of the band than he is. He's with us, plays a lot of tours, has been on albums with us. Maybe the analogy is, if you have your family and then someone moves in and sort of becomes a member of the family. It's kind of hard to ever become that kind of member of the family. I don't know what else we could be doing. He's there with us."
2 Musikken
2.1 Lillywhite Sessions
Bandet begyndte at indspille et nyt album med Steve Lillywhite i foråret 2000. De blev ikke færdige med albummet inden deres sommerturné og satte arbejdet i ro. Sangene fra disse optagelser er uofficielt blevet døbt "The Lillywhite Sessions" efter de kom ud på nettet. De fleste sange fra Lillywhite Sessions udkom på albummet Busted Stuff.
2.1.1 Hvordan blev Lillywhite Sessions "udgivet"?
En musiker, Craig Knapp, i DMB coverbandet Ants Marching fik tilsendt en kopi af sangene, der var blevet kaldt "The Summer So Far" og emailede Steve Lillywhite, der bekræftede tracklisten. Craig Knapp siger, at han fik tilladelse til at udsende numrene og det gjorde han umiddelbart efter Everyday udkom. Mere information om sagaen kan findes i Rolling Stones' artikel af Greg Heller, "How 'Summer' Sprung a Leak" fra Juli 2001.
2.1.2 Hvad er tracklisten til Lillywhite Sessions?
1. Busted Stuff (4:05)
2. Grey Street (5:53)
3. Digging a Ditch (4:24)
4. Sweet Up and Down (4:43)
5. JTR (5:36)
6. Big Eyed Fish (5:16)
7. Grace Is Gone (5:12)
8. Captain (5:27)
9. Bartender (10:09)
10. Monkey Man (7:21)
11. Kit Kat Jam (5:34)
12. Raven (6:24)
2.1.3 Hvad siger bandet og Steve Lillywhite til alt dette?
Rolling Stone har trykt et par artikler i deres juli 2001 nummer. Kig efter John Colapintos "Write a Happy Song" og "And the Band Played On". Disse to skulle forklare en del af spørgsmålene. Steve Lillywhite har desuden sagt, at sangene er nogle af de mest bevægende stykker musik han nogensinde har indspillet med Dave Matthews Band
2.2 Hvad er "two things" i "Remember Two Things"?
Det er aldrig blevet bekræftet, men "leave only your footprints and love your mother" er de to ting der skal huskes på. Det er hvad Dave Matthews har sagt for mange år siden. En anden teori er, at de to ting er fra sangen "I'll Back You Up": "I remember thinking, I'll go on forever, I remember thinking, sometimes we walk, sometimes we run away." Og endnu en anden teori er at "Remember Two Things" refererer til de to fingre der gemmer sig i stereogrammet på coveret til CD'en.
2.3 Hvorfor giver de numre til sangene?
Dave giver sine sange numre i den rækkefølge han skriver dem. For at skære det ud i pap, "#34" er sang nummer 34 han skrev, og sådan er det med de andre. Dave har ofte sagt, at han har problemer med at navngive sine sange. For eksempel så har sangen Granny fået sin titel som en joke. Dave har ofte spurgt lydmand Jeff "Bagby" Thomas til råds, og han er krediteret for at have navngivet sange som "Heathcliff's Haiku Warriors" og "Blue Water (Baboon Farm)". Når de ikke har kunnet finde på titler til sangene, har sangene fået nummer efter den rækkefølge, som Dave har skrevet nummeret i. Det første nummer, der blev nummernavngivet er #34.
2.3.1 Hvad er sang #1?
Det har skabt meget debat, hvilken sang der er #1. Dave skrev "The Song That Jane Likes" først, men teksten kom senere end han fik færdiggjort "I'll Back You Up", og derfor bliver den noteret som #1
2.3.2 Hvilke andre sange bliver kaldt ved deres nummer?
#36 er dedikeret til den Sydafrikanske anti-apartheid leder Chris Hani, som blev dræbt på grund af sit engagement i at befri Sydafrika. Omkvædet "Hani, Hani come and dance with me" blev ændret til "Honey, honey come and dance with me" fordi Dave syntes, at sangen havde for hurtige rytmer til sådan et sørgeligt budskab. Senere har Dave også ændret resten af teksten om Hanis mord, og synger, mumler og sludrer nu om kærlighed og glæde. #36 er desuden en del af nummeret "Everyday" nu, og til koncerter blander bandet #36 ind i "Everyday".
#40 blev spillet et par gange til enkelte koncerter i begyndelsen, men blev så ikke spillet igen før 1998. Indtil da, havde der været meget forvirring omkring nummeret, da fans ofte bad om at høre det, men aldrig kom til det, da bandet tilsyneladende ikke vidste hvilket nummer der var tale om. Nummeret kan høres på livealbummet Live In Chicago, 12.19.98. Udover #36 og #40 er der udgivet #34 på Under The Table And Dreaming og #41 på Crash
2.3.3 Hvilket nummer har ____________?
Det ved ingen. Der er mange steder på nettet, hvor de mener de har svaret. Men ingen har kunnet følge med fra sang nummer 50, og sangene inden da er rent gætteri.
2.4 Hvad er forbindelsen mellem Julia Grey, og "Grey Street"?
Julia Grey var Daves kæreste for længe siden. Han friede til hende tre gange, og hun sagde nej hver gang. "Halloween" og "I'll Back You Up" blev vidst skrevet med hende i tankerne. Med hensyn til sangen "Grey Street", så er ordet "grey" og "gray" det samme i henholdsvis U.S.A og Sydafrika. Så sangen kan enten handle om Daves ekskæreste eller farven grå.
2.5 Hvad siger de i slutningen af ”Drive In, Drive Out” på Crash?
Helt i slutningen af sangen (5:52 - 5:54) kan man hvis man skruer højt nok op, høre:
"That is bad as shit"
eller
"That is bad-ass shit"
Det er enten Carter, eller Stefan der siger det.
2.6 Hvad betyder Pantala Naga Pampa?
Det har længe været forklaret med, at sætningen er gambisk og betyder "velkommen til vores hjem", hvilket passer fint, hvis sangen som nummer et byder velkommen til CDen Before These Crowded Streets. Efter noget research er det kommet frem, at der ikke findes et sprog der hedder gambisk, men der i landet bliver talt Mandika, Wolof og Fula, og de er ikke i nærheden af at have disse ord i sproget. Landets officielle sprog er iøvrigt engelsk. Pantala Naga Pampa er indisk og betyder "Jeg har en python i mine bukser" Historien fortæller, at Dave Matthews Band havde en indisk kok under indspilningerne til både Under The Table And Dreaming og Crash, der ofte brugte sætningen. Dave syntes det var sjovt og valgte den til åbningsnummeret på Before These Crowded Streets.
2.7 Hvilke guitarer spiller Dave Matthews på?
Da han indspillede Everyday brugte han en Jerry Jones baryton elguitar. De seneste gange på turné har han brugt en Taylor 714 (Grand Auditorium Body) 6-strenget, og en 12-strenget Taylor W65. Førhen, har han spillet på blandt andet en Gibson Chet Atkin SST. Martin Guitars har desuden lavet en Dave Matthews signature guitar.
2.8 Hvad er det for et billede på coveret til Remember Two Things?
Det er et stereogram, noget der var meget populært i starten af 90'erne, da albummet kom ud. Stereogrammer bliver synlige, når man slapper af i øjnene og ender med at kunne se noget bag ved det oprindelige billede. I dette tilfælde er det en hånd der laver peace tegnet.
3 Optagelser og Trading
3.1 Hvad er en "Bagby"?
Det er enten selve koncertoptagelsen en fan har lavet med hjælp fra lydmanden Jeff "Bagby" Thomas. Det kan også være de personer, der under koncerterne reklamerede for bytning (trading) som vejen frem, hvis man ville have fat i optagelser af koncerterne. Det har altid været et problem, at nogle af dem der optog koncerterne var ude på at tjene penge på deres optagelser.
3.2 Hvad er den officielle politik omkring optagelser til koncerter?
For det meste er Dave Matthews Band meget modtagelige overfor optagelser. Man skal normalt ankomme tidligt til en koncert og spørge om lov. Det plejer ikke at være et problem at få lov, bare man er blandt de første. Politikken ændrer sig dog fra tid til anden. Dette er den nuværende politik:
"Dave Matthews Band allows audiotaping at almost every live performance. We feel that each show is unique and want to offer our fans the opportunity to recreate the live experience through the audio reproduction of our shows. At all taping authorized performances tapers are able to purchase tickets for a specially designated taper section, normally located immediately behind the soundboard. No soundboard or power feeds are provided."
"Taping is limited to audio-only, using only microphones. Wireless recievers are strictly prohibited. We sincerely appreciate all of our fans, so we ask that you please be considerate of those around you, by not obstructing anyone else's view of the performance."
"When taper tickets are available for a particular show, they are released concurrently with general seating tickets. To obtain designated taper tickets, contact the venue's box office."
"All recordings must be used for personal use or trading only. Selling or commercializing any recordings is illegal and will jeopardize taping privileges for everyone. Please read our Bootleg Statement for more information"
"In addition to helping fans recreate the live experience , we hope tape trading will foster greater interaction within the fan community. Any method of trading that does not involve personal fan interaction defeats the spirit of this goal of the taping policy and is not authorized."
Den seneste version af denne politik kan findes på Dave Matthews Bands hjemmeside under "Legal"
Indtil 1995 tillod bandet dem, der havde lyst, at koble sit optageudstyr til lydpulten. Desværre var der et par ukendte fans, der ødelagde det for alle andre, og solgte deres optagelser til nogle bootleg firmaer. Nogle endnu dummere fans købte disse bootlegs, og det gjorde at DMB ændrede politik, og siden da kun tillod publikumsoptagelser. Man må tage sit optageudstyr med til koncerter, men tag ved lære af dem der har dummet sig. Køb kun officielt udgivet materiale, og sælg kun officielt udgivet materiale.
3.3 Hvordan kommer jeg igang med Tape Trading?
En god idé er at poste en meddelelse i et trading forum på nettet, hvor du forklarer din situation som ny "trader" uden shows. Her er de to store amerikanske communities nancies.org og antsmarching.org et godt sted at starte. Desværre er det en dyr fornøjelse at sende post fra Danmark til U.S.A. og tilbage igen. Derfor er det vigtigt at vi her i Danmark får skabt en fælles samling, så det ikke er enkelte fans der sender frem og tilbage, men flere der får tilsendt et show, som så kan blive byttet rundt i Danmark. Dette er iøvrigt B&P metoden.
En anden måde man kan skaffe shows på, er ved at downloade showet fra diverse steder på nettet, der hoster showet i såkaldt "lossless" udgave. Læs mere om dette under dreamingtree.dks download sektion her. At downloade disse "lossless" filer er en meget langsommelig proces.
Nogle af de mere populære shows man kan bytte sig til:
11/17/92 Trax, Charlottesville, VA
03/17/93 Flood Zone, Richmond, VA
03/23/93 "Big League Chew" at Trax; Peter Griesars sidste show
10/26/93 Trax, Charlottesville, VA
12/31/94 Richmond Marriot, Richmond, VA
02/24/95 Roseland NYC med Trey Anastasio fra Phish og John Popper fra Blues Traveler
09/24/95 Swarthmore College, Swarthmore, PA (Dave & Tim)
12/30/95 Hampton Coliseum, Hampton, VA
12/31/95 Hampton Coliseum, Hampton, VA
12/31/96 Hampton Coliseum, Hampton, VA
02/01/97 West Point (Dave & Tim, Stefan Lessard og John Popper)
07/02/97 Red Rocks Amphitheater, Morrison, CO (med John Popper)
Husk på, at datoerne er omvendt følge. Det er for at gøre det nemmere at søge de rette shows, da det datoen der automatisk er koncertens navn, når "tapers" har det klar.
3.4 Hvad er et "Tape Tree"?
Forestil dig, at du har et show du ønsker at dele med 70 andre mennesker. Det kan godt blive dyrt i porto og CD indkøb; Du kan så oprette et "tape tree", og dine egne regler som f.eks at skulle sende to kopier til to "trading" venner, og disse venner skal så sende en kopi til hver to af deres "trading" venner osv. osv. På denne måde går det meget hurtigere, og du slipper for at skulle betale porto til 70 mennesker, men I deler ligeligt porto beløbet og CD udgifterne. Hvis du er langt nede i et "tape tree" så hav tålmodighed, du skal nok få dit show. Det hjælper ikke at skynde på de andre, da det ikke vil gå hurtigere. Det vil tværtimod skabe en dårlig atmosfære.
3.5 Hvad er en "Tape List"?
Det er en liste over de koncerter du har, som du vil bytte med. Det hjælper både dig i at holde styr på dine shows, og det er også det der gør at andre kan se hvad du har at bytte med. De ting der skal indgå af oplysninger om hvert enkel optagelse er (hvis oplyst) som følger: band/solist, dato, setlist , spillested, spillestedets beliggenhed, optage kilde (FM broadcast, publikum, lydmixer, monitor feed, suzy-Q, studie, board remi), generation, digital/analog, og en slags karakter (som f.eks A, B, C; + eller - alt afhængig af støj eller ikke. Vær meget kritisk især med dine første shows.) Spørg både erfarne "traders" og "tapers" om hjælp hvis du er i tvivl om hvilke oplysninger du skal bruge.
3.6 Hvad så med den CD jeg så i butikken? Er den lovlig?
Det er lovligt bytte bånd/CDer/mp3/flac/shn osv. og det er lovligt at give dem væk. Men det er ulovligt at sælge dem. Hvis du ser en bootleg i en forretning er det ikke lovligt. Derfor skal du ikke købe den, da du så gør noget ulovligt. Desuden er det dumt, da du kan få de samme koncertoptagelser ved at bruge den fremgangsmåde vi har præsenteret ovenover. Dave Matthews Band har desuden officielt meddelt dette omkring sagen:
"We would like to thank those of you who have been helping us with the bootleg CD problem. For those of you who are unaware of what's been going on we would to let you know that the Dave Matthews Band has always encouraged the taping of our performances, but only for personal use, including trading, as outlined in the Taping Policy Statement. The profileration of commercial resale of recordings of our concerts has become a concern to us. Commercial bootleg's are not only excessively priced and of inferior quality, but primarily, they are an illegal use that threaten the taping privileges of everyone. Due to the efforts of a few unscrupulous tapers the privilege of recording live performances has been jeopardized. Those of you who have passed along information about commercialized recordings have been very instrumental in our fight against these bootleggers. An equally important violation of the integrity of the music is the unauthorized commercial exploitaion of the band now occurring on television and radio broadcasts. Without our knowledge or permission, our songs have been used on soap operas, sports promotions, and even as the introduction to the Rush Limbaugh show. Once again we turn to you to assist us with putting a stop to this use of our music. If you see Dave Matthews Band music being used in what you feel may be an uncomfortable situation for the band, we ask you to notify us by email or fax. Please provide the date, time, station, program name and song used. And don't forget, the battle against bootleggers is an ongoing one. We still encourage you to email or fax us the name and locations of any retailers or distributors of bootleg CD's along with the titles and quantities in the stock. With your help we can stop the flood of illegal recordings and preserve the privilege of our fans to record our performances. We can be reached by e-mail at webmaster@davematthewsband.com or by fax at 804-293-0609. Thanks."
4 DMB online
4.1 Hvilke fanforums og mailing-lists eksisterer?
Det er helt umuligt at nævne og finde alle de forums og boards der findes på nettet. Desuden er der mange af dem, der fra tid til anden enten flytter eller stopper med at eksistere. Men her er nogle af de mest populære steder:
http://www.nancies.org
http://www.antsmarching.org
Disse to steder er de mest besøgte communities, og hvis man bruger lidt tid der, er der gode informationer at hente. Helt sikkert besøget værd.
Desuden er der IRCs #dmb på EFNet. IRC er et forum for real-time chat og ikke som dreamingtree.dk, nancies.org og antsmarching.org, men det er et populært mødested for fans af DMB
4.2 Hvilke FTP sites eksisterer?
FTP er en forkortelse af File Transfer Protocol. Det er en måde at flytte filer på. Det bedste sted at lære om audio-trading via FTP er nok her:
http://www.etree.org/. De kan svare på de fleste spørgsmål.
Hvis der bliver talt om FTP sites, og det vedrører DMB, så er det nok steder der har SHN filer, som er en bedre kvalitet end mp3. Søg på nettet efter opdateringer til din musikafspiller og brænder, hvis du får fat på SHN filer. Desværre er det ikke muligt at liste de forskellige FTP sites der er derude, så brug den førnævnte adresse, og tag ellers et kig inde på antsmarching.org hvor der er en god download sektion.
4.3 Hvad er Warehouse Fan Club/Advance Tickets?
Warehouse Fan Club blev grundlagt i 1998 for at Dave Matthews Band fik en mulighed for at sælge billetter til medlemmerne før andre. Medlemmer af fanklubben får hvert år tilsendt en cd med livenumre og f.eks en kasket, nøglering, musemåtte, plakat, klistermærker, artwork eller andet.. Advance Tickets er det system der gør, at fans der har været medlemmer flere år end nyere fans, får tilbudt bedre pladser. Der kan dog være enkelte undtagelser. Prisen for warehouse billetter er den samme som hos normale salgssteder. Medlemmer kan, hvis de har købt billetter gennem Warehouse, være heldige at få lov at møde nogle af bandmedlemmerne. Det er oftest Dave og Boyd, selvom det ikke sker tit, at der er meet and greet. Inde på Warehouse hjemmesiden er der desuden et forum for alle fansene.
5 Diverse
5.1 Hvem er Anne?
Anne var Daves ældste storesøster. Hun døde pludseligt og tragisk i sit hjem i Sydafrika i 1993. Hendes to børn blev sendt til Charlottesville for at bo hos Daves søster, Jane. Under The Table And Dreaming er dedikeret til Anne.
5.2 Hvor høj er Dave?
6'2"-ish (188 cm)
5.3 Hvornår blev hvert bandmedlem født?
Carter Beauford: 2. november, 1957
Stefan Lessard: 4 juni, 1974
Dave Matthews: 9 januar, 1967
LeRoi Moore: 7. september, 1961
Boyd Tinsley: 16. maj, 1964
5.4 Hvor kan jeg ellers finde information om Dave Matthews Band?
Der er masser af steder på nettet, og hvis du googler på bandet finder du uendelig meget. Ellers er deres officielle side et besøg værd http://www.davematthewsband.com og desuden er førnævnte antsmarching.org og nancies.org gode steder med alt mulig information og livlige diskussions forummer.
5.5 Hvad handler denne her sang om?
På nancies.org i deres forum findes en tråd, hvor man kan læse og deltage i debatten om sangenes betydning http://www.nancies.org/boards/ .Her er der rigtig mange forslag
5.6 Hvilke bøger og udgivelser om DMB findes der?
The Dave Matthews Band: Step Into The Light
Morgan Delancy
Paperback, 250 sider
Udgivet af ECW Press
1. marts 1998
ISBN: 1550223429
The Dave Matthews Band: Step Into The Light, Revised 2nd Edition
Morgan Delancy
Paperback, 353 sider
Udgivet af ECW Press
1. maj 2001
ISBN: 1550224433
The Dave Matthews Band: Music for the People
Nevin Martell
Paperback, 167 sider
Udgivet af Simon & Schuster Trade
1. juli 1999
ISBN: 06710354444
Dave Matthews Band FanFare
Ariel Chernin (red)
Paperback, 143 sider
Udgivet af ECW Press
1, august 2000
ISBN: 1550224174
5.7 Har Dave AIDS?
Nej
5.8 Er Dave gift?
Desværre piger. Dave blev gift 10. august 2000 med sin kæreste gennem længere tid, Ashley Harper. De blev gift nær Charlottesville.
5.8.1 Har Dave børn?
Dave og Ashley fik tvillinger, Stella Busina og Grace Anne, 15 august 2001
5.9 Var Dave med i filmen ”Where the Red Fern Grows”?
Ja, han spillede med i filmen, der bygger på en børnebog af samme navn. Ned Beatty, Dabney Coleman og Mac Davis er også med i filmen, der blev indspillet i Oklahoma. Produktionsfirmaet løb tør for penge, og filmen blev aldrig færdiggjort, men blev solgt til et andet filmselskab. Filmen er dog at finde påfilmdatabasen imdb.com.
5.10 Hvor kan jeg finde billeder af bandet?
På DMBs officielle side er der er sektion der hedder Road. Her er der mange billeder af bandet. Rolling Stone har også nogle fede billeder på deres hjemmside. Ellers så søg efter billeder på f.eks google. Her vil der også komme mange frem. Sørg dog altid for at skaffe tilladelse til at bruge dem.
5.11 Hvor kan jeg finde CD cover art, stomps, baggrundsbilleder osv?
CD cover art er billeder der kan printes ud i nøjagtig størrelse af et CD cover. Stomps er labels, der kan sættes direkte på disken.
Cover art sites:
http://www.50megs.comaawil/
http://people.clemson.edu/~librahi/
http://www.wam.umd.edu/~/balynch/
http://www.geocities.com/ajsvenny/cover.html
Baggrundsbilleder:
http://members.tripod.com/~dmbgrounds/main.htm
http://www.geocities.com/dave_matthews1234/
http://www.dmb-everyday.com/
http:// www.dmb-bustedstuff.com/
5.12 Hvorfor er folk så reserverede omkring bandets privatliv?
Dave Matthews Band fans har længe været stærke forsvarere af bandets familiers rettigheder til et privatliv. Mange spørgsmål omkring deres familier er ofte ilde hørt. Dave Matthews Band, ligesom andre med et job, er kun interesseret i at arbejde, når de er på arbejde. Når de ikke er på turné eller er til officielle begivenheder, så ønsker de privatliv og fortjener det. Blandt fans er det derfor ikke populært at krydse DMBs privatlivs grænser.
6 Kontakt
6.1 Dave Matthews Band
Dave Matthews Band
P.O. Box 1911
Charlottesville, VA 22903
email: fanmail@davematthewsband.com
6.2 Warehouse Fan Club
The Warehouse
P.O. Box 1873
Charlottesville, VA 22903
Telefon: 434-984-6850
Fax: 434-293-6510
email: whcs@davematthewsband.com
Denne FAQ er oversat og redigeret frit fra http://www.nancies.org/about/faq/dmbfaq.txt
DMB FAQ